
Om mig - Anita Stage
Jeg hedder Anita, bor på Midtfyn, er oprindelig fra kbh., er gift og har fire voksne børn.
Jeg er psykoterapeut, traumebehandler, stressmaster, og supervisor med fokus på at skabe et trygt rum, hvor forandringen sker i dit tempo.
Gennem nærvær og respekt hjælper jeg mennesker med at forstå og hele gamle mønstre, så de kan leve mere frit og autentisk.
Jeg har mange års erfaring med både børn, unge, forældre, par og voksne der af forskellige grunde ikke trives, og har mistet ”fodfæste” og har brug for at genfinde sig selv igen.
Mit arbejde bygger på respektfuldhed, autenticitet, nænsomhed, tydelighed, dialog, solid faglighed og en dyb tro på at alt forandring, og helingen opstår i relationen.
Jeg får løbende supervision, samt er nysgerrig og engageret i det nyeste teori omkring, hvordan jeg bedst hjælper mennesker med at opnå det de har brug for i livet.
De senere år har jeg arbejdet en del som supervisor, hvor min opgave er at facilitere supervision, så forskellige faggrupper, som pædagog, lærere, socialrådgiver, læger, psykologer og psykoterapeuter opnår bedre trivsel på arbejdspladsen, større refleksion, og flere perspektiver på opgaven, som professionel hjælper.
Som ung uddannede jeg mig til pædagog og socialrådgiver, og var efterfølgende leder af et dagtilbud i Svendborg Kommune med fokus på børns trivsel, udvikling og tidlig indsats.
Når jeg ikke arbejder, er jeg som regel i gang med en god bog, lang gå tur, sammen med min familie, eller en ny uddannelse.
Har du brug for en samtale -
send mig en besked
Du er altid velkommen til at sende mig en besked, så vil jeg svare dig hurtigst muligt.
Du kan også ringe til mig på tlf. nr. +45 20 51 86 40.
Hvis jeg ikke tager telefonen, så læg en besked, så ringer jeg dig op så snart det er muligt.
Send venligst ikke følsomme oplysninger via ikke krypteret mail.