Familieterapi

Det er i familien at vi for første gang oplever at være i et fællesskab eller oplever, at vi ikke er det. Ingen forældre er fejlfrie – nogle mennesker går ind i livet og voksenlivet med få følelsesmæssige knubs, og andre har oplevet alvorlige svigt i barndommen, som betyder at det er svært at være med sig selv og andre.

Tidligere erfaringer i familien kan i årevis ligge hen i det ubevidste og pludselig dukke op i ungdoms- eller voksenlivet. Det kan ske ved både glædelige eller triste livsændringer, som pludselig kan genaktiveres f.eks. ved første parforhold, skilsmisse, jobskifte, forældreskab, fyring eller sygdom.

Når vi har uforløste traumer med os, viser forskningen i dag at disse ubevidst kan føres videre til de næstkommende generationer. Det kan få betydning for den basale tilknytningsevne, som er den der skaber tillid, tryghed og udvikling for det enkelte menneske og dermed kan skabe problemer i samspillet med andre, forældre, søskende, kærester, kollegaer og venner.

Vores børn er vores allerstørste læremestre, de kan bringe det værste og det bedste frem i os. For mange af os er vores børn den væsentligste drivkraft i livet, når vi stræber efter at blive den bedste udgave af os selv.

Optimalt set modtager vi kærlighed, nærvær og forståelse fra vores forældre – som vi giver videre til vores børn – som videregiver det de modtog fra os til deres børn. Denne naturlige orden kan nemt komme i ubalance.

F.eks. hvis vores børn af en eller anden grund kom til at få for meget ansvar i en for tidlig alder, når roller byttes om. At tale med en udeforstående, neutral og omsorgsfuld person, kan hurtigt vende manglende kommunikation og den dårlige stemning i familien.