Min kære mor ville i dag være blevet 70 år❤️

Der går nærmest ikke en dag, uden at jeg tænker på hende og på den omsorg og kærlighed, hun formåede at give til sine børn, børnebørn og andre, der kendte hende godt.

Som psykoterapeut får jeg brug for at skrive nogle få ord om at miste en forælder. Tabet over at have mistet, betyder at den der har prøvet det ved at sorgen aldrig forsvinder, men bliver en del af ens liv, som man skal tage til sig og lære at leve med.

At opleve at man ikke længere er barn af nogen, er svært og til tider ensomt.

Man kan spørge sig selv, hvorfor det mon er vigtigt for voksne, der har mistet en forælder, at være barn af nogen. Jeg tror det hænger sammen med flere ting.

Ens forældre er ens livsvidner og dem som altid har været der for en. Når man mister sine forældre, så mister man også det perfekte publikum til ens tilværelse. De elsker os ubetinget og har en kærlighed til os, som ingen andre har. I vores forældres øjne blev vi ved med at være børn uanset alder, og det kan være forbundet med stor sorg at miste den relation.

Savner hende for evigt❤️

Familie- og psykoterapeut
Anita Stage