Familie-, par- og psykoterapeut, SE-traume terapeut, socialrådgiver og pædagog
Som uddannet Familie- og psykoterapeut, socialrådgiver og pædagog har jeg 25 års erfaring med at arbejde med børn, unge og deres familier, individuelt og par.
Ved siden af min private praksis har jeg deltidsjob som familiebehandler i et Familiehus, med familiesamtaler, rådgivning og vejledning, individuelle- parsamtaler til både børn, unge og voksne, samt familiegrupper en gang om ugen for forældre og børn med nedsat funktionsnedsættelse.

Anita Stage
Familie- og psykoterapeut
Tlf. 20 51 86 40
E-mail: kontakt@anitastage.dk
Brug for en samtale – send en besked

Jeg er gift og har selv fire børn, hvor af de to yngste stadigvæk bor hjemme. Jeg er opvokset i København, men har i mange år boet på Midtfyn.
Mit eget liv har rummet både modgang og medgang. Jeg har i en ung alder mistet begge mine forældre, og kender til at føle mig alene. Jeg ved derfor at nænsomhed, tryghed, autenticitet har stor betydning for at kunne skabe forandring for det enkelte menneske.
Jeg kender fra min egen krop vigtigheden af at blive taget alvorligt og lyttet til. At det kan gavne ens healingsproces, at et andet menneske lytter, genkender, giver anerkendelse og giver ufordømmende feedback på ens oplevelser.
Jeg er optaget af at skabe nye erfaringer for dig på en varm, nænsom og autentisk måde, samtidig med at du oplever at få nye erfaringer med dig selv.
Jeg brænder for at hjælpe mennesker med at forbedre deres trivsel. Mange mennesker oplever i en kortere eller længere periode af deres liv, at livet kan være svært, og har brug for hjælp til at komme videre.
Jeg vil hjælpe dig med, at du kan skabe et meningsfuldt liv igennem et kompetent og fagligt tilrettelagt psykoterapeutisk samtaleforløb.
Brug for en samtale
– send en besked
Du er altid velkommen til at sende mig en besked, så vil jeg svare dig hurtigst muligt.
Du kan også ringe til mig på tlf. nr. 20 51 86 40.
Hvis jeg ikke tager telefonen, ringer jeg dig op så snart det er muligt.