Hvem er du så?

Der er noget sorgfuldt i at sige farvel til ens børn, når de flytter hjemmefra.
Sådan skal det selvfølgelig være, at ens børn flytter hjemmefra, det er både naturligt og rigtigt at de gør det.
Men det er vemodigt, at de ikke længere sidder rundt om bordet, når der er aftensmad.
Det kan tage tid at forstå at tiden med, at vi som familie, tog på ferie, spillede spil og lavede mad sammen, nu er slut.
Jeg oplevede selv en form for tristhed over det tab, det var at børnene flyttede fra reden.
Hvem var jeg så, når jeg ikke længere var uundværlig?
Når de ikke længere havde brug for at ligge deres små buttede hænder rundt om halsen på en.
Oplevelsen af, at jeg ikke længere kunne bestemme, at vi sammen gik ned til søen for at give ænderne mad, opleves sorgfuldt.
Kender du til at børnene flytter hjemmefra – at livet ikke længere har den samme betydning som tidligere ?
Selv om du ikke kan mærke det lige nu – så er der også fordele ved at børnene flytter hjemmefra.
Du vil opleve at få mere frihed, mere tid til dig selv – så selvom jeg trives allerbedst, når alle fire børn og vi som familie er samlet, så nyder jeg også den frihed der ligger i, at aftensmaden ikke længere skal være klar kl.18❤️