AT TURDE FEJLE

På mine daglige gåture i naturen, oplever jeg, at forskellige temaer dukker op. Temaer som kan omhandle mig selv, og de mennesker jeg møder som psykoterapeut.

I dag blev jeg mødt af at være bange for at fejle, ikke at slå til, eller gøre det godt nok.

Jeg oplever, at mange mennesker er bange for, at andre ikke kan lide dem og hvad andre tænker om dem.

Det kan være en af stopklodserne for ikke at nå sine mål.

Rigtig mange mennesker går og drømmer om at skifte job, få en kæreste, tabe sig eller tage en uddannelse – det er forskelligt hvad vi drømmer om😊

Den største stopklods er, at vi antager, hvad der kan gå galt.

Og har vi kun fokus på, hvad der går galt, så er det svære at tage det skridt, der skal til for at få succes og dermed nå sine mål.

Så siger du ofte til dig selv, jeg kan ikke og det kan ikke lade sig gøre, er det klart at det bliver svære at få tingene til at lykkes.☀️

Derfor skal vi huske at tale anderledes til os selv og om os selv, så vi styrker vores selvværd og selvrespekt.
Så jo mere du kan elske dig selv og tænke bedre om dig selv og respektere dig selv, jo nemmere har du ved at klare frygten for at fejle.

Så derfor er det vigtigt at du omgås mennesker, som viser dig respekt, anerkender dig, er autentiske, nærværende og fortæller dig at du er god nok.

Mange mennesker sætter meget høje krav til sig selv og dermed urealistiske forventninger til sig selv – alt skal være perfekt.

Det bliver demotiverende aldrig at nå sine mål, og få nederlag fordi ens krav er for høje, vi har brug for succes.
Når vi bliver bange for at fejle, så tror vi også at vores liv skal være perfekt, vores hjem, vi skal se perfekte ud, være slanke og gøre alting perfekt.

Men ved at sætte overlæggeren ned og dermed få nogle succesoplevelser, kan vi nemmere tro på os selv – så husk vi kan meget mere end vi tror, og det er ok at fejle. At fejle er ikke negativt, at fejle er at lære, så tænk altid over at fejle er at udvikle sig og blive bedre til det du er i gang med.❤️

Familie – og psykoterapeut
Anita Stage