SAMTALER & BEHANDLING MOD SORG & TAB
Sorg er en smertefuld følelse som er forbundet med tab. Sorgfølelsen findes i mange nuancer, som tristhed, vemod, melankoli, tungsind, fortvivlelse, opgivenhed, modløshed og meningsløshed.
Vi kan alle have brug for at få bearbejdet en svær periode i vores liv. For eksempel hvis man har mistet en vigtig relation. Andre har for eksempel brug for at få bearbejdet sorg i forbindelse med tab af job eller fysiske funktionstab efter sygdom eller lignende.
Der kan også opstå sorg i forbindelse med at have mistet den barndom man ikke fik, og oplevede at måtte give slip på de drømme og fantasier man kan have haft i forbindelse med omsorgssvigt i barndommen. Det kan være svært at se virkeligheden i øjnene, både som barn, ung og voksen, når man er vokset op i en dysfunktionel familie.
Jeg har erfaring med, at det kan være nødvendigt at bryde med sine forældre eller få skabt bedre bånd til dem, for at opnå trivsel og finde ud af hvem man er. Som Familieterapeut er det ikke mig der tager denne beslutning.
Men jeg vil kunne hjælpe dig med at mærke og udtrykke din sorg og vrede i forbindelse med den omsorgssvigt du har oplevet.
Der er mange former for sorg og mange undgår at få hjælp. Det er et menneskeligt vilkår, at man på et eller andet tidspunkt i livet vil opleve, føle og reagere med sorg. Det kan opleves meget forskelligt fra menneske til menneske, og fra situation til situation. Selve sorg behandlingen er meget individuelt. Sorg behøver ikke kun at være forbundet med tab af relationer, det kan som nævnt lige så vel omhandle tab af fysiske og/eller psykiske aspekter i livet.
For eksempel tab af drømme – tab af retning og mening i livet.
Sorg er, når kærligheden bliver hjemløs!
Jeg har selv oplevet sorg. Jeg kender til at have mistet min mor i en alt for tidlig alder. Så jeg kender til den smerte der opstår i forbindelse med sorgen og til at ”miste fodfæste for en stund”.
Sorg kan vi ikke styre, den kommer og går. Så vi skal lære at leve med sorgen og rumme sorgen. Det er hjælpsomt at dele sorgen med andre og opleve sig mødt i sin ked af det hed og møde meningen med livet igen.
Brug for en samtale
– send en besked
Du er altid velkommen til at sende mig en besked, så vil jeg svare dig hurtigst muligt.
Du kan også ringe til mig på tlf. nr. 20 51 86 40.
Hvis jeg ikke tager telefonen, ringer jeg dig op så snart det er muligt.
Send venligst ikke følsomme oplysninger via ikke krypteret mail.